Skip til indhold

Brigaldara - Amarone Classico 2015

349,00 kr

Klassisk Amarone fra 2015 fra Italienske Brigaldara

Denne Amarone Classico lagres et år på barriques og herefter to år på store fade (bottis), for ikke at give et alt for dominerende aftryk af fad karakter. Dette giver en fremragende fyldig vin med masser af kompleksitet og saftighed, men samtidig heller ikke overgjort i sin stil. Vinen er fremstillet på 50% Corvinone 20% Corvina 20% Rondinella og 10 % af andre druer.

Brigaldaras Amarone Classico fremstilles af særligt selekterede, hele og perfekte druer, der undergår en kontrolleret tørring i 120 dage på et åbent velventileret loftsrum, kaldet et fruttaio. Den udmærker sig ved en for området usædvanlig høj andel af den selvstændige sort Corvinone, der dog har stærke mindelser om den klassiske Corvina Veronese, og den samlede druesammensætning giver da også vinen det karakteristiske og udtalte kirsebærpræg, således af både mørke, lyse og spiritussyltede kirsebær. Frugten i vinen er mørk, med yderligere noter af blommer,svesker, figner og tobak og herbale, balsamiske noter. I munden forenes elegance og en dyb smagsfylde i en vin, der til tider når 17% alkohol, men ikke desto mindre har en egen balance. Det er en klassisk, typerigtig og kompleks vino da meditazione, der også kan akkompagnere retter med stegt kød og et udvalg af velmodnede oste.

  • Land: Italien
  • Årgang: 2013
  • Alkohol: 16,5%
  • Indhold: 75 cl