Skip til indhold

Col d'orcia - Brunello Di Montalcino - 2016

395,00 kr

Anmelderroste 2016 Brunello Di Montalcino fra COL D'ORCIA

Col d’Orcia er indbegrebet af klassisk brunello. De er tilmed områdets største økologiske producent og den tredjestørste producent med egne marker. Markerne og produktionen likker på den varme sydvestlige side af Montalcino, og der arbejdes også efter biodynamiske principper, hvilket gør huset til et af Toscanas største biodynamikere.

Stedet er ejet af greve Frascesco Marone Cinzano, der har stået i spidsen for huset siden 1991.

 Til denne vin er der brugt særligt udvalgte sangiovese-kloner og 2016’eren har gæret på stål og lagret i 36 måneder på større botti af forskellig størrelse. Den har en sødmefuld duft af schweizisk urtebolsje, kirsebærkompot, og tørrede krydderurter.

Stilen er elegant, frugtig og bærer ikke synderligt præg af tertiære aromaer, men af stor renhed og friskhed som sin umiddelbar største force. Denne vin har godt af at få masser af luft, og det får den til at åbne mere op. Smagen er slank og syredrevet, egentlig ganske traditionel med mægtige tanniner, der griber og tager godt nok fat. Her er også en stringent frugtsyre, der støtter og strammer op på den søde parfume og røde frugt. Den vil på alle måder vinde af mere tid på flaske for at få syre og tanniner til smelte sammen med den unge spændstige frugt. Med Col d’Orcias lagringsværdige vine in mente vil denne vin for alvor shine om 10 år.

Denne vin har ved Jyllandsposten anmeldere fået 94 point ud af 100, hvilket er fremragende.

Indhold: 75 cl.