Skip til indhold

Njord Gin - Mother Nature Petit (20 cl)

af Njord
269,00 kr

Njord Gin Mother Nature Petit

Med Danske ingredienser og Nordiske guder i ryggen, er Njord Gin et godt eksempel på at der i Danmark bliver produceret gin i allerbedste kvalitet.

Og i denne nyskabelse i flot ”petit” flaske, har alle nu mulighed for, at stifte bekendtskab med Njord gin’s fortræffelige kvalitet.
Indeholdet er helt det samme, som du måske kender fra Njord gin’s første udgave, også kendt som Batch 1-10, her bare i en mindre flaske, som er en oplagt gaveide.


I gin fra Njord Gin Mother Nature, anvendes der flere danske botanicals, og det giver afgjort ginnerne et dansk og nordisk præg. Med både danske og europæiske botanicals, placerer Njord Gin sig i kategori med The Botanist Islay Dry Gin – med sit helt eget lokale præg. Ginnen bliver produceret hos det midtjyske destilleri Brænderiet Enghaven ved Randers hvor der destilleres både alkoholbase og redestillering med botanicals til det endelig ginkoncentrat.

Flasken er fyldt med Danske råvare og hvor alkoholbasen er udvundet af danske kartofler – en sjældenhed, når det kommer til gin. Gin bliver typisk lavet på en base af korn, men denne kartoffelbase giver spiritussen en helt anden smag, aroma og tekstur end vanligt

Mange af de brugte botanicals i ginnen er danske, bla. Rønnebær, Havtorn, Skovmærke, Nordmannsgran og dertil er der tilsat Kvan fra Grønland, Lakridsrod fra Spanien, Koriander fra Tyskland og ikke mindst Enebær fra Kroatien. De flest af de anvendte botanicals trækker i alkoholbasen i ca. to uger inden selve destillationen, så de fleste af aromastofferne trækkes ud i alkoholen.

Den 80% stærke ginkoncentrat, blandes efterfølgende med naturligt mineralvand fra Holk Kilde. Inden tapningen af de 300 flasker, som et batch udgør, hviler ginnen på stålfade, tappes med håndkraft og påsættes etiketter som enkeltvis nummereres, alt forgår efter gamle håndværks principper og på den måde forbliver ægte dansk håndværk.

Njord Gin er mørk, kraftig, fyldig og en meget intens oplevelse, en helt anden kompleksitet end i mange andre ginner. Den dufter kraftig af fyrrenål og sammen med de fremtrædende krydrede noter giver den en stor fylde. Den har en cremet, fed og fyldig tekstur og har en dejlig lang eftersmag af sød lakridsrod, en skøn intens eftersmag.

Njord Gin smager forrygende som Gin & Tonic, især sammen med Fever-Tree og Fentiman’s tonic, men også ren er Njord gin fantastisk. Alt i alt en fremragende og anderledes gin.

  • Produceret i Midtjylland (Danmark)
  • Alkohol 40%
  • Indhold 20 cl.