Skip til indhold
God vin til billige penge - Tips og tricks fra eksperterne

God vin til billige penge - Tips og tricks fra eksperterne

Supermarkederne boomer med vin. Cabernet SauvignonTempranillo og Riesling er tre verdenskendte druer, men de udgør kun en brøkdel af, hvad vinlandskabet ellers har at byde på. For de fleste kan det virke som en jungle at navigere rundt i, og det er svært at vide præcist, hvilken flaske der er en sikker vinder, når du er på udkig efter den gode værtindegave eller vinen til gavepakken. Vi har hørt eksperterne ad for at få indblik i dagens vinmarked, og hvilke tips og tricks der er vigtige at have for øje, når det kommer til at udvælge den rette billige vin på supermarkedshylden.

Eksperterne er Tobias Liechti, vinanmelder på BT’s Youtube-program ‘Det bedste af det billige’ og Jonathan Jønsson, sommelier hos den tostjernede michelin-restaurant Alchemist. Læs videre og lær bl.a. mere om billig vin i særklasse fra Barolo-regionen og den bedste billige vin til grillmaden. 

 

Derfor finder du god vin i supermarkedet

Vi har startet med at høre dem ad, hvorfor de tror, at vinmarkedet i dag har udviklet sig til, at det også er muligt at købe kvalitetsvin til billige penge i supermarkederne. Tobias er overbevist, at billig kvalitetsvin hænger sammen med, at den enkelte vinindkøber simpelthen er blevet dygtigere til at udvælge god vin til billige penge:

“Vinindkøberne i diverse supermarkedskæder er blevet dygtigere. Der er simpelthen sket en professionalisering af vinbranchen.” - Tobias Liechti, vinanmelder hos BT

Jonathan supplerer med, at vi som forbrugere i dag er langt bedre informeret. Internettet har gjort, at information om de gode vine spreder sig som en steppebrand. De gode vine har altid været tilgængelige i supermarkederne, men med vores informationssamfund i dag har vi fået et langt bedre udgangspunkt til at finde de gode vine hurtigt og nemt:

“Forbrugerne er bedre informeret i dag, end de nogensinde har været før. Derved har de nemmere ved at finde de gode køb end tidligere, selvom de gode køb altid har været der.” - Jonathan Jønsson, sommelier hos Alchemist

Derudover er ydreregionerne i Europa blevet meget dygtigere til at producere vin, hvilket betyder, at græsk, portugisisk, tjekkisk, ungarsk og slovensk vin er blevet meget bedre og her er der masser af fantastiske køb at gøre sig med mange spændende nye oplevelser.

Tobias er dog også af den overbevisning, at billige kvalitetsvin hænger sammen med, at vi globalt set er blevet bedre til at producere vin. Forskellig produktionsteknikker og -maskiner er blevet allemandseje for de fleste vinproducenter, og gør, at producenten har det bedste udgangspunkt til at producere god vin til billige penge:

“Det korte svar er, at vinproducenterne generelt i hele verden er blevet bedre til at lave vin - også billig vin. Så simpelt er det. Dét billige vin som blev lavet for 20-30 år siden, og som var af en meget ringe kvalitet, eksisterer stort set ikke mere.” - Tobias Liechti, vinanmelder hos BT

I takt med vinproducenternes forstærkede kompetencer, er fordommen om, at flasker med skruelåg er lig med vin af dårlig kvalitet, også blevet afkræftet. Skruelåget er en mere effektiv måde at producere vinen på, og en udskiftning af korkproppen betyder altså ikke en dårligere iltning eller en ringere aldring under opbevaring af vinen over længere tid. Det betyder bare i stedet, at vi kan få god vin hurtigere ud på hylderne i supermarkedet.

 

Hvad er en god vin?

For både Tobias og Jonathan handler det om at gå efter det klassiske, når det kommer til supermarkedsvine. Tommelfingerreglen er derfor altid at udvælge en vin fra hylden i supermarkedet, som er produceret på en drue med en klassisk oprindelseshistorie. Det vil sige, at man i det store hele skal undgå vin med et mix af forskellige druer. En blanding af druer er oftest et udtryk for, at supermarkedskæden har fået produceret en vin ud fra, hvad den tror falder inden for den brede danske smag:

“Lad vær med at købe designer-etiketten fra Veneto eller Californien, som helt tydeligt er lavet efter bestilling fra en dansk eller europæisk supermarkedskæde, og som aldrig ellers har været lavet i det område, hvor vinen kommer fra. Sådanne vine er oftest lig med marmeladevin uden struktur og kompleksitet.” - Tobias Liechti, vinanmelder hos BT

I stedet anbefaler Jonathan, at du går efter vin der fokuserer på sin egen typiske drue. Gode eksempler på dette er en Malbec fra Mendoza, en Riesling fra Pfalz eller en Sangiovese fra Toscana. Disse vine er produceret på en klassisk drue med en original historie, og er derfor en behagelig smagsoplevelse hver gang.

 

God vin til grillmad?

Da grillsæsonen stadig er over os, er det oplagte spørgsmål også at høre eksperternes bud på den bedste billige vin til grillmaden. Tobias og Jonathan er begge meget enige om sammenhængen mellem høj kvalitet, lav pris og rødvin fra Sydfrankrig. Ikke overraskende falder valget på vin fra regionen Côtes du Rhône. En region som er kendt for sine druer lige siden romersk tid. Det betyder derfor, at du hos Kun Det Bedste også finder et nøje udvalg af rødvin fra Côtes du Rhône.

Jonathan fortsætter med en række bud på kvalitetsvine fra andre regioner og lande, som går godt i spænd med grillmaden. Her er Frankrig dog stadig højt repræsenteret på listen:

“De klassiske parringer (med grillmaden) er selvfølgelig Malbec fra Mendoza, TempranilloSangioveseBordeaux Blends og Rhrone Blends. Syrah giver store vinoplevelser, men det kræver mere erfaring af personen, der drikker vinen og er derfor ikke for alle.” - Jonathan Jønsson, sommelier hos Alchemist

Der er mange forskellige bud på god vin til grillmaden. Er du til vin med en vis friskhed og struktur, så er den sydfranske region et sikkert valg. Er du dog mere til en dominerende mørk frugt og uden for meget struktur er Syrah fra Australien også et interessant bud. Dog understreger Tobias, at du selv skal investere i at researche en del inden, du foretager dit køb:

“Det er ikke til at slå sig frem for gode vintilbud hver uge i diverse reklamer - så lad være med kun at tjekke reklamen fra din nærmeste Netto. Tjek dem alle fra Rema, Irma, Meny, Super Brugsen, Lidl, Aldi osv. Det vil sige, at du skal lave din egen research og gå så i krig” - Tobias Liechti, vinanmelder hos BT

Han følger op med også at rette fokus mod en anden ekstraordinær vinregion. God italiensk vin kan nemlig også egne sig til grillmaden. Barolo i Italien er en af de helt store spillere, når det kommer til vinproducenter, og især deres rødvin ligger faktisk på top 5 placeringer over bedste rødvin i verden. Barolo-regionen siges at være kongen af vine, da det oprindeligt var monarkerne af Italien som slog sig ned i regionen. I den forbindelse er Barolo traditionelt set et biprodukt af den velsete region Piemonte. Med andre ord, kan du forvente vin i særklasse, og Tobias fremhæver især en flaske Le Radici fra 2016. Årgangen er en fremragende årgang for Barolo, og Le Radici laves af Fratelli Revello, som generelt laver rigtig gode vine.

Nu har du fået styr på, hvilken vin du skal købe. Hvad med at overraske far på Fars Dag med et godt glas rødvin og en gaveæske med lækker chokolade.

Forrige artikel Julekalender til kvinder 2021
Næste artikel Overraskelser til hende - 3 søde idéer

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de vises

* Krævede felter