Skip til indhold
Til en RIGTIG Nytårsaften hører der Russiske Blinis og ægte Caviar til.

Til en RIGTIG Nytårsaften hører der Russiske Blinis og ægte Caviar til.

Blinis med Caviar, er en gammel russisk tradition, som nu også gør sit indtog på vores breddegrader. Det er oplagt som en lille eksklusiv velkomst eller forret, det er hurtigt at lave selv, er meget enkelt, og så ser det samtidig forrygende ud.
Dine gæster bliver begejstrede og det giver dig ikke stres i køkkenet, da det er nemt og hurtigt at lave.
Velbekomme og Godt Nytår.

Opskrift:

Sådan laves ægte Blinis
Opløs gæren i lunken mælk. Tilsæt hvedemel og boghvedemel, salt, sukker og æggeblommer. Rør dejen grundigt, så der ikke er klumper i, og sæt den et lunt sted i en god times tid.

Når dejen har hvilet, så pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen sammen med den smeltede smør.
Bag/steg nu de små tykke Blinis pandekager i ca. 10 cm. størrelse og undgå de røre ved hinanden, indtil de er gylden brune.

Hold blinierne lune i ovnen, og gerne i en beholder med låg, så de ikke bliver tørre.
Server dem lune med den ægte Caviar, og evt. med en meget tynd skive letrøget laks.

De lune blinis anrettes med den rørte creme af Philadelphia natural ost, fint hakkede rødløg og ganske lidt fløde, som smøres på blinis pandekagen i et tyndt lag. Der lægges lidt ægte Caviar og evt. lidt letrøget laks i tynde skiver, og de pyntes med den fint hakkede dild.

Ingredienser til 4 personer:
2 dl boghvedemel

2 dl hvedemel
3 dl mælk
20 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 æg, delt i blommer og hvider
25 g smeltet smør + smør til bagning/stegning

Til pynt:
Ægte Caviar (vi fortrækker Riofrio øko)
Evt. letrøget laks i ganske tynde skiver
Finthakket rødløg
Philadelphia naturel
Lidt fløde
Hakket dild

Servere sammen med et glas iskold Royal Dragon Vodka eller en tør Champagne.

Forrige artikel Kun Det Bedste Bryllupskage
Næste artikel Cupcakes med chokolade og julelakrids

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes, før de vises

* Krævede felter