Sund og forfriskende læskedrik: icetea 🥤
Opskrift på 4 slags icetea
Iste lavet på grøn eller sort te - sommerens mest forfriskende læskedrik
Varmen er så småt begyndt sit indtog i Danmark - og hvem ved? Måske bliver sommeren 2019 lige så hed som sidste sommer. Derfor får i nu en opskrift på fire forskellige forfriskende isteer, som vil slukke tørsten i varmen. Du kan vælge at brygge i en patentflaske eller lignende - men du kan også brygge direkte i Supertea flasken eller en tekande fra Laguiole eller Teministeriet.
Fremgangsmåde for alle typer icetea:
- Klargør alle ingredienserne
- Sæt vand over at koge (eller en anden form for væske)
- Tilsæt te og smagsgivere
- Smag til med sukker eller honning, hvis du ønsker en sød iste
Du kan benytte både løs te eller tebreve - hvis du anvender løs te bør isteen sigtes inden servering. Bruger du tebreve kan du hælde direkte fra brygget. Et tebrev svarer til 1 spsk løs te.
Citron / basilikum iste
- En halv citron i skiver
- En lille håndfuld basilikumblade
- 2 tebreve (vi anbefaler NOTE Lemongrass Thyme)
- 7 dl kogende vand
- Honning eller sukker til at søde med efter smag
Kokos / lime iste
- 1 lime i skiver
- 7 dl opvarmet kokosvand
- 2 tebreve (vi anbefaler NOTE Green Tea Coconut)
- Kokossukker til at søde med efter smag
Fersken / ingefær iste
- 1 fersken skåret i skiver (uden sten)
- 4 tynde skiver ingefær
- 7 dl kogende vand
- 2 tebreve (vi anbefaler NOTE passionfruit yuzu)
- Sukker eller honning til at søde med efter smag
Brombær / mint iste
- En stor håndfuld brombær
- En lille håndfuld mynteblade
- 7 dl kogende vand
- 2 tebreve (vi anbefaler NUte Gotland)
- Sukker eller honning til at søde med efter smag
Skriv en kommentar