Verdensklasse ekstra jomfru olivenolie med en mild og nuanceret smag
Sven og Annette nørder med olivenolier - begge olivenolie-sommelierer, som rejser land og rige rundt, for at finde de aller bedste oliven til at producere egen olivenolie og indkøbe helt særlige olivenolier fra andre producenter. Rosario her er deres egen og første skud på stammen. En forholdsvis prisbillig olivenolie og særligt ift. den tårnhøje kvalitet. Olivenolien er ekstra jomfru og økologisk, lavet på olivensorten Manzanilla Cacereña, som er nænsomt plukket når olivenene er semi-modne, og herefter transporteret hurtigst muligt til en nærlæggende olivenmølle, hvor olien er udvundet ved mekaniske processer, for at bibevare den friske og naturlige smag, og samtidig beholde alle de gode egenskaber ved en koldpresset jomfruolivenolie. En meget skøn smagsoplevelse med en mild syre. Smagsnoterne er nyslået græs, modne bananer og mandler.
Land: Spanien (området Sierra de Gata, Extremadura)
Sort: Manzanilla Cacereña
Indhold: 500 ml