Skip til indhold

Cointreau - fransk appelsinlikør

275,00 kr
Fri fragt ved køb over 499,-

Den velkendte franske appelsinlikør - perfekt til cocktails og crepes

Cointreau er en klassisk fransk triple sec-likør med en intens og forfriskende appelsinsmag, der produceres i Saint-Barthélemy-d’Anjou, Frankrig. Med sin alkoholprocent på 40 % er Cointreau alsidig og kan nydes både som aperitif eller digestif, eller bruges som en essentiel ingrediens i ikoniske cocktails som Margarita og Cosmopolitan.

Mange vælger også at nyde Cointreau rent, serveret med is, hvor man virkelig kan smag den friske og elegante smag tydeligt. Cointreau er dog især kendt for sin evne til at løfte cocktails med sin skarpe appelsinsmag og silkebløde tekstur. 

Cointreau i cocktails
Cointreau er en central ingrediens i flere klassiske cocktails, bl.a. Margarita og Cosmopolitan.

Står du og mangler inspiration til en simpel, men lækker, cocktail, så kommer der en hurtig opskrift på en klassisk Margarita her: 

Ingredienser:

  • 3 cl Cointreau
  • 5 cl tequila
  • 2 cl frisk limejuice
  • Salt til kanten af glasset
  • Isterninger

Fremgangsmåde:

  1. Start med at saltet glassets kant. Gnid en limeskive langs kanten, og dyp glasset i salt.
  2. I en shaker tilsættes Cointreau, tequila, limejuice og isterninger. Ryst godt.
  3. Si cocktailen over i glasset, og server straks.

Cointreau i madlavning – perfekt til  Crepes Suzette!
Cointreau er ikke kun til cocktails, men kan også anvendes i madlavning, hvor det tilfører en lækker smagsdybde. En elsket klassiker er Crepes Suzette – en fransk dessert, hvor Cointreau tilføjer en forførende appelsinsmag til de tynde pandekager. Opskriften er enkel: Tilbered dine crepes, og lav derefter en sauce af smør, sukker, appelsinsaft og et skvæt Cointreau. Server dem flamberet for at opnå den ultimative smagsoplevelse. 

Indhold: 70 cl

Alkohol: 40%